Første store havørred…

…i Sønderup Å

”…Jeg ruller ind i ekspresfart. Hele kroppen dirrer – og linen strammer hurtigt op. Jeg er målløs. Den står stadig med blinket i kæften. Lige neden for fødderne af mig! Jeg hæver fiskestangen, så højt jeg kan. Den er godt kroget. Samtidig ser jeg ud af øjenkrogen – lidt nedstrøms til højre for mig. Der står et træ, der rækker dets grene et godt stykke ud over åen. Tiden og fisken står stille. Men det er en stakket frist…”

Havørred:    8 kg

 

Uddrag fra bogen:

”Havørred i mindre vandløb – store fisk, tips og fortællinger fra Sønderup Å”

På suppefiskeri

”…Chris giver et kontant modhug – så fiskestangen rammer mig i maven. Det er lige før, at jeg mister pusten. Overrasket bliver jeg i hvert fald – over det kraftfulde tilslag fra den lille dreng. Stangen farer dog hurtigt fremad igen – og bøjer helt sammen. Stangspidsen peger nu lodret ned mod vandet, og umiddelbart efter bryder en stor fisk vandoverfladen. Det glimter af sølv, og sprøjter med vand. Til alle sider…”

Steelhead:   2,5 kg

Uddrag fra bogen:

”Havørred i mindre vandløb – store fisk, tips og fortællinger fra Sønderup Å”

Isfugle og purt sølv

”…Jeg nærmer mig langsomt ”Drikkestedet”. Her går kreaturerne helt ned til åen for at slukke tørsten. Det er et malerisk sted. Med flere sikre standpladser til havørred. Både opstrøms og nedstrøms. Der står hegnspæle ganske tæt på åen, og ved selve Drikkestedet hænger hegnstråden frit ud over vandet. Jeg passerer roligt forbi – og lige ovenfor står jeg stille – og betragter en af de allerbedste fiskepladser som findes på strækningen. Jeg skal lige til at kaste blinket opstrøms, da mit fokus bliver afbrudt af et højt skrig. Endnu et skrig følger – og nu tager naturen for alvor over…”

Havørred:    5 kg

Uddrag fra bogen:

”Havørred i mindre vandløb – store fisk, tips og fortællinger fra Sønderup Å”

Klapvogn og flyvfisk

”…Solen er blodrød – og på vej ned i vest. Der falder skygger i vandet, som langsomt breder sig mod den østlige side af åen. Den 4 grams stikling bliver kastet opstrøms. Blinket bevæger sig dybt og langsomt hen imod os. Det har en let og livlig gang i vandet. Det er fascinerende. Med et enormt ryk i stangen – brydes stilheden. Fiskestangen krøller helt sammen. ”Hvad sker der”, råber Chris. Og han er ikke den eneste, der råber…”

Havørred:    6 kg
Steelhead:   3,5 kg

Uddrag fra bogen:

”Havørred i mindre vandløb – store fisk, tips og fortællinger fra Sønderup Å”

Styrkeprøve…

…med Steelhead

”…Det bider”, råber Chris. Fiskestangen trækkes hen ad jorden, og fiskelinen bliver flået af hjulet. Jeg når lige akkurat at få fat i stangen. Fisken befinder sig nu 30 – 35 meter nedstrøms for os. ”Hvad skal jeg gøre”, råber Chris flere gange. Fisken fortsætter nedstrøms, og jeg kaster ham bogstaveligt talt op på mine skuldre. Og så sætter jeg kursen mod stik nord – i retning af Limfjorden. Knægten kæfter ustandseligt op. Det er overladt til ham at styre slagets gang…”

Steelhead:   4 kg

Uddrag fra bogen:

”Havørred i mindre vandløb – store fisk, tips og fortællinger fra Sønderup Å”

Odderen banker på …

…ved Højris Mølle

”…Jeg sidder musestille og tør knapt nok trække vejret. Men pludselig forsvinder den, og der bliver helt stille. Hvor er den henne?, tænker jeg. Mon det er tid til at starte fiskeriet? Tankerne kører rundt i hovedet på mig. Pludselig bevæger bølgen sig fremad igen – og den kommer helt tæt på mig. Hold da kæft – hvor må den være stor. Ved modsatte bred 5 – 10 meter skråt nedstrøms i vandløbet viser den sig nu i fuld størrelse…”

Uddrag fra bogen:

”Havørred i mindre vandløb – store fisk, tips og fortællinger fra Sønderup Å”

Når fiskemoral …

…tager over

 ”…Det er marts måned. Chris og jeg har besluttet os for at tage en lille smut op ad åen. Vi bestemmer os for at fiske opstrøms for Vegger Bro. I området omkring den gamle ørredgård ved Veggergaard – og videre op mod Kalkværksbroen. Man kan stadig se pæleresterne ude i vandet. De har helt sikkert mange havørreder på samvittigheden. Hvis bare pæle kunne tale…” 

Uddrag fra bogen:

”Havørred i mindre vandløb – store fisk, tips og fortællinger fra Sønderup Å”

Far springer i åen

”…Uden at fortrække en mine springer jeg i åen. Chris ser helt målløs ud – og han ligner en, der ikke tror sine egne øjne. Jeg bevæger mig straks gennem vandmasserne i retning af den store bredside – der glimter af sølv derude. ”Hold linen stram – så jeg kan se, hvor den sidder fast.”, siger jeg. Adrenalinpumpen kører på fulde omdrejninger – og hele kroppen er i alarmberedskab. Heldigvis hjælper vandtemperaturen med at køle mig af – og at holde hovedet koldt…”

Havørred:      7,6 kg

Uddrag fra bogen:

”Havørred i mindre vandløb – store fisk, tips og fortællinger fra Sønderup Å”

Lille lystfisker…

…med tung rygsæk

”…Den fisk skal på land!”, siger Chris. ”Er du med? Og er du klar med fangstnettet? Du taber den bare ikke!”, råber han. Budskabet er hverken til at overhøre – eller til at misforstå. ”Kom nu far. Jeg tror, at vi mister den”, siger han. ”Rolig nu”, siger jeg – ”giv den nu god tid, så skal vi nok få den på land.” Men han ser ikke rolig ud. Overhovedet ikke…”

Havørred:    4 kg

Uddrag fra bogen:

”Havørred i mindre vandløb – store fisk, tips og fortællinger fra Sønderup Å”

Kæmpe havørred…

…med kæbekrog

”…Den svømmer stadig rundt derude. Med blinket i kæften. ”Den ser stor ud – tror du vi får den far?”, spørger Chris. ”Ja, måske – men du skal nok tættere på vandet – ellers kan du ikke nå den med nettet”, svarer jeg. Han kigger lidt uforstående på mig. Som om han måske ikke allerede har været tæt nok på. Ja, hele kroppen var jo faktisk under vand. Alligevel hopper han – uden at tøve – ned på en lille afsats. Her synker han lidt i – og står nu i vand til knæene! ”Det er et godt sted at lande den”, råber han. Jeg svarer ham ikke, da jeg har rigeligt at gøre med fisken…”

Havørred:      9,1 kg

Uddrag fra bogen:

”Havørred i mindre vandløb – store fisk, tips og fortællinger fra Sønderup Å”

Bestil bogen

Havørred i mindre vandløb

– store fisk, tips og fortællinger fra Sønderup Å

Sportsfiskeren

Hvis du er til oplevelser i den vilde himmerlandske natur, ruskende storørreder for enden af linen og medrivende fortællinger om bl.a. en far og søns fiskeoplevelser gennem 10 år - så er denne bog helt sikkert noget for dig.

en bog som bliver svær at komme uden om!

 

Nordjyske Stiftstidende

Sønderup Å, der skærer sig gennem landskabet og nord for Vegger løber sammen med Halkjær Å resten af vejen til Limfjorden, er udgangspunktet for hele bogen. Gode fiskesteder, skjul, høl, hængende brinker og stryg bliver beskrevet til mindste detalje, så selv en garvet Sønderup Å-fisker kan få gavn og glæde af Ole Lundis mange år ved netop dette nu helt spærringsfrie vandløb.

Fra en læser

"Det er en meget god bog.

Fortællingerne fungerer godt, og du bibringer mig nye og interessante betragtninger i kapitlerne "Vandløbets hemmeligheder"og "Fiskeriet i Sønderup å" - f.eks. må jeg lede efter letvægtsblink, som jeg kan give et knæk, men vind/vejr ideerne kommer nok til at have størst betydning for mit fiskeri"

Adresse:
Naturfiskeri.dk

Lundby Kratvej 10
9260 Gistrup