Kysten kalder…

Solen står højt på himlen, og bilen bevæger sig hastigt nordpå. I retning af Aalborg. Temperaturen i det sydlige Jylland har passeret 21 grader, og det forekommer helt sommerligt. Et kig på kalenderen afslører dog hurtigt, at det kun er den 31. marts! NU gælder det om at komme hjemad, for de sølvblanke havørreder kan sikkert lokkes til biddet. Frontallappen i stenaldermandens hjerne er slået til, og der er en forventning om, at der venter en belønning derude ved kysten…

Chris vil også gerne med, og han skal nok være klar, når jeg lander.  Vi skal på årets første bredningsfiskeri i Limfjorden. Derude hvor det lidt brakke saltvand, strandskader, fiskehejrer og andefugle i massevis samt blå himmel fylder bevidstheden. Herude hviler vi altid i os selv. Med den let til friske vind fra syd er der godt med læ fra den tætte rørskov i bugten – og det tegner til en god fiskeoplevelse.

Min kammerat Jens Peter vil støde til – og måske er han allerede derude på fiskepladsen. På vej i bilen tikker der i hvert fald en SMS ind med en klar besked: “Har allerede fanget en havørred på 3 kg og fået 4 hug”. Det gør ligesom ikke spændingsniveauet mindre, og vi sidder måske lidt løst i sædet, som skulle vi fyres af fra en anden katapult.

Da vi ankommer til parkeringspladsen, så holder der imidlertid ikke en eneste bil. Nå, men på med waders, og ned over strandengen i rask trav. Vi får øje på en lille jolle ude i fjorden, og det er måske Jens Peter? Det viser sig imidlertid, at det er andre lystfiskere, som også har ladet sig lokke af det flotte vejr. Jens Peter ser vi ikke skyggen af. Jollen ligger for anker tæt på land, og der bliver både fisket med spinner og flue hen over det lave vand med indslag af ålegræs og muslingeskaller.

Der er godt højvande, men fjorden er så småt begyndt at lukke vandet ud af bredningen igen. Der er ingen tid at spilde, og et splitsekund senere flyver vores flaksende blink afsted på deres første mission. Jeg har netop købt en ny Westin fiskestang, og den skuffer på ingen måde. En dejlig let stang med halvaktion, og den er i stand til at sende blinket på langfart. Chris er også godt i gang, og det er virkelig en fornøjelse at være tilbage på dette hotspot.

Efter nogle få kast strammer linen hurtigt op, fiskestangen bøjer sammen og en sølvblank havørred bryder vandoverfladen. En pæn fisk med spræl i, og fighten bliver nydt i fulde drag. Jeg går langsomt baglæns, og kaner den forsigtigt ind mod land. Samtidigt hører jeg Jens Peters stemme inde fra land: “Har du bid?”, og så forstår jeg, at han bare var i drillehumør lidt tidligere på dagen. “Ja – og den holder vist lige målet. Du må hellere komme i gang med fiskeriet”, svarer jeg.

Den kunne ikke stå for fristelsen af det lette langstrakte kobberblink, som mest af alt minder om en børsteorm med livlige bevægelser i vandet. Og oppe på land gylper den da også et par børsteorm og toplettede kutlinger ovenud af kæften. Den har været på ædetogt inde på det lave vand, som varmes hurtigere op. En flot sølvblank Havørred på 55 cm i god kondition. En dejlig begyndelse på fiskedagen.

Jeg skal ellers love for, at der herefter bliver pisket godt igennem – både af de to lystfiskere ude i jollen, og af vi tre andre i waders. Jens Peter skifter undervejs over til flue, men lige lidt hjælper det. Vi ser ikke flere fisk. MEN 3 minutters fiskeri og så en flot Havørred er vel heller ikke så tosset. Lærken hygger sig med at “hænge i en snor” hen over engen, og den kvidrer derudad – og viberne sender forårskåde signaler til hinanden med deres hurtige bevægelser rundt omkring – og op og neden over strandengen.

Den lune forårsluft og det flotte vejr er en lise for sjælen – og på vej op til bilen går snakken derudad. Der er fiskeglimt i vores øjne. Der er næppe noget så skønt som bredningsfiskeri på en af årets bedste forårsdage. Og vi er ikke i tvivl – vi kommer snart tilbage!